Nissehue til Kay Bojesen Aben
Kay Bojesen aben har vidst altid været populær. Mine forældre har haft deres lige så langt tilbage jeg kan huske. Og vi har selv haft vores i en del år. Min mand får som regel nogle valgmuligheder hvad julegaver gælder fra arbejdspladsen, og fordi det er hans arbejde og hans julegaver, synes jeg som udgangspunkt at gaven skal være hans valg. Men dét år Kay Bojesen aben var én af valgmulighederne, fik han ikke lov at vælge 😉 Heldigvis vidste han godt, at jeg gerne ville have aben. Og han pynter også så fint herhjemme.
Her til jul i år har jeg syet ham en lille nissehue af noget stof jeg havde i forvejen, fordi jeg for nogle år siden syede en lang nissehue til min søn. Man kan selvfølgelig også hækle den (eller strikke den, hvis man kan finde ud af det). Det ser i hvert fald sødt ud. Jeg har også lavet en nissehue til min mors abe, som fornyligt har fået det nyeste medlem til familien af min far: mini aben. Den kræver nok lidt mere fingersnilde at sy en nissehue til…
Glædelig jul 🙂
camilla
maj 23, 2021hej den er enorm flot vil gerne lave sådan en men måler du bare eller har du en opskrift
admin81
maj 26, 2021Hej Camilla, jeg har simpelthen bare lavet den på øjemål 🙂