Mini Pavlova

Pavlova, marengs, fuglereder – kært barn har mange navne. Men lige gyldigt hvad kagen (eller desserten, om man vil) kaldes, så er det et lille stykke med sol og sommer som smager efter mere. Uden at skulle gøre mig super klog på definitionen af pavlova, vil jeg våge den påstand at sige, at den danske pendant nok er det vi kalder en fuglerede. Jeg bygger min påstand på, at begge adskiller sig fra “kun” at være en marengs ved, at de toppes med flødeskum og bær og frugt, som i øvrigt højner kagen på lækreste vis, og samtidig giver et lidt syrligt modspil til det søde.

Der findes et utal af variationer på denne opskrift, men efter at have eksperimenteret lidt, er jeg kommet frem til min egen version.

DEJEN

7 pastoriserede æggehvider piskes stive.

375g sukker tilsættes lidt ad gangen under piskningen, ind til marengsmassen er tyk, sej og blank.

1 tsk hvid eddike røres i til sidst.

Marengsmassen kommes i en sprøjtepose, eksempelvis med en stjernetyl, og sprøjtes ud som små fuglereder på bageplader med bagepapir. (Der bliver ca. 50-60 styk.) De bages i en opvarmet ovn i ca. 85-90 minutter ved 110° varmluft. Når marengsene er bagt, åbnes ovnlågen på klem og kagerne køles af inden de tages ud af ovnen.

TIP: Affedt din skål med lidt citronsaft på et stykke køkkenrulle, så æggehviderne bliver så stive som muligt.

TIP: Juster blot mængderne i opskriften, hvis du ikke skal bruge så mange marengs/pavlovaer. Der går ca. 50-55g sukker til én æggehvide.

Velbekomme 🙂

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.