Lunt og Lækkert Tæppe
For mange år siden efterhånden syede jeg mit eget tæppe. Det blev det første af mange. Og imens mit første tæppe er ved at være godt nusset som en sutteklud ville være, er tæppet her til min søn til gengæld helt nyt og dejligt blødt…
Min mand og jeg er nok som de fleste mænd og kvinder i et forhold: manden har det herre varmt og kvinden har kolde tæer… Så imens min mand sidder i lænestolen og koger, putter jeg mig med mit tæppe i sofaen. Jeg er SÅ glad for mit tæppe, som jeg bruger hvad end det er sommer, vinter eller noget der i mellem. Så jeg vil gerne pudse glorien lidt og dele med jer, hvorfor mit tæppe er så godt – og lunt, ikke mindst. For det begyndte med en kombination af to ting: 1) jeg var og er en frossenpind. 2) Jeg elsker at sy. Det var der jo så en meget åbenlys løsning på. Så derfor udtænkte jeg en snedig plan til, hvordan jeg kunne vælge flere forskellige, smukke bomuldsmetervarer ud, som jeg kunne lave patchwork ud af (på den nemmere “hop-over-hvor-gærdet-er-lavest” måde!). Men jeg ville gerne have det rigtigt blødt og lunt. Derfor flottede jeg mig og købte det dyre, bløde pladevat (som bestemt er alle pengene værd!). Og så valgte jeg fleece til bagsiden, istedet for blot endnu et lag bomuld. De tre lag holdes sammen med et hånd-riet mønster i broderitråd. Det blev så stor en succes, at jeg endte med at sy tæpper til familie og venner også. Og det seneste skud på stammen er så dette tæppe til min søn, som skulle have sit helt eget til sit nye værelse. Jeg plejer normalt at lave det ca. 2 meter langt, men jeg har med vilje lavet hans tæppe en smule længere end jeg plejer, da det også fungerer som et sengetæppe.
Jeg overvejer endda at sy et nyt tæppe til mig selv, selvom det føles lidt som forrædderi at erstatte mit gamle tæppe, da det er blevet ligesom et par godt forvaskede jeans… Men der er bare så meget flot stof derude… suuuk… 🙂
