Dekorativ pynte gren
Jeg har været en tur i skoven og fundet en rustik gren, som er det perfekte udgangspunkt for mine flettede julestjerner og smukke kugler. Vi har aldrig et juletræ i hjemmet, fordi vi ikke har så meget plads og fordi vi har katte, som sikkert mener at vores julepynt er lig med kattelegetøj. Derfor fik jeg den fixe ide, at pynte en gren, som jeg har hængt i vores vinduesparti – højt oppe, langt væk fra kattene! Jeg har først snoet en lyskæde om grenen, da de er super hyggelige og dekorative. De fleste af julekuglerne og strimlerne til julestjerner har jeg købt hos Søstrene Grene. Jeg har valgt at holde mit pynt i nedtonede farver, men du vælger naturligvis selv om der istedet skal fuld skrald på farverne. Og om det er købte eller hjemmelavede ting. Enten fra egen hånd eller fra børnenes.
Man kan også bruge grenen til at hænge kalendergaver på. Eller en flagranke. Eller måske påskepynt. Der er lige så mange muligheder som der er fantasi til. Du er velkommen til at skrive en kommentar om, hvad du kunne finde på at pynte grenen med.
God fornøjelse 🙂