Choko Daim Muffins

Jeg har selv komponeret denne opskrift på de lækreste chokolademuffins med frosting og hakket Daim. De er et hit her hjemme og de holder sig godt til dagen efter. Jeg plejer at bage 12 store muffins af portionen her. Den hakkede Daim giver et godt, knasende modstykke til de faste men bløde muffins.

DEJEN

200g sukker piskes tykt med

2 æg.

1 tsk bagepulver,

1 tsk vaniljesukker,

½ tsk salt,

35g kakao og

180g hvedemel sies sammen og piskes i ægge-sukkermassen.

110g smeltet smør blandes med

1 dl mælk, som piskes i massen.

Dejen fordeles i 12 store muffinsforme af papir, som bedst holder formen når de placeres i en metalform. Bages i en opvarmet ovn ved 160° (varmluft) i 15-20min ved en lidt mindre størrelse muffins og 20-25min ved en lidt større form.

FROSTINGEN

250-300g flormelis,

15-20g kakao,

1-2 tsk vaniljesukker,

~40g blødt smør og

1 sjat mælk piskes sammen.

Daim.

Når kagerne er kølet helt af sprøjtes frosting på og der drysses med hakket Daim.

Velbekomme :o)

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.